fbpx

Dizzy Mizz Lizzy - UNDERCOVER

Torsdag den 29. oktober
Døre: 19:00  //  Koncert: 20:00
Kategori: Stående

Køb billet // DKK 275,-

Det kommende tiår er ikke mange uger gammelt, når Dizzy Mizz Lizzy præsenterer deres kommende album på en forårsturné.

Tim Christensen, Martin Nielsen og Søren Friis-Larsen arbejder som gale i studiet med numrene til Dizzy Mizz Lizzys fjerde album "Alter Echo", der udsendes den 20. marts.

”Det har taget længere tid, end vi havde troet, men nu er vi der, og kan alle tre mærke ’den’. Lysten til at skabe noget nyt er stor, og vi nyder hver dag at være i studiet,” siger Tim Christensen om indspilningen af det kommende album.

Han har selv – for første gang – taget producerkasketten på under indspilningerne, der finder sted i bandets eget studie i København. Siden skal de mixes af Jacob Hansen, som bl.a også mixede bandets forrige lp, Forward In Reverse, fra 2016.

”Uden at afsløre for meget kan jeg sige, at den nye plade bliver tungere og mørkere end tidligere og med færre, men længere numre. Den vil dog stadig være energisk og melodisk, så ingen vil være i tvivl om, at det er en Dizzy-plade,” afslører Tim Christensen og tilføjer, at publikum til bandets koncerter i år allerede har hørt et par af de nye numre, deriblandt California Rain, der sendes til radioerne i slutningen af oktober som en forløber for det kommende album.

 

Samarbejdspartnere