fbpx

Musikklubben Elværket Info om Covid-19

Jubii.

Pr. 10. september 2021 er alle restriktioner bortfaldet. Det betyder, at vi nu vender tilbage til at afholde vore koncerter på Elværket, Gasværksvej 9 i Holbæk.

Vi har igen mulighed for at afholde stående koncerter - se på beskrivelsen af den enkelte koncert, hvorvidt den afholdes som en stående- eller siddende koncert.

 

Hvad betyder det for din koncert

Vi håber på - og regner med, at alle fremtidige koncerter gennemføres som annonceret her på hjemmesiden samt på vores Facebookside.

Hvis der sker store ændringer for koncerten – eksempelvis flytning til en ny dato eller aflysning, vil du som billetkøber få direkte besked på mail, og vi melder det også ud på vores sociale medier.

Havde du købt billet til en af de udsatte koncerter, så har du haft mulighed for at få billetten refunderet - har du valgt at beholde din billet, så er den overført til den nye koncertdato.
Billetter til den oprindelige koncert er fortsat gyldige, men vil du gerne have en billet med den korrekte dato påtrykt, så kan du på din profil hos Ticketmaster altid finde en ny version af dine billetter.

 

Tryg koncert for alle

Selvom alle restriktioner er bortfaldet, så henstiller vi naturligvis fortsat til, at alle publikummer tager hensyn til de øvrige gæster, så alle kan få en god koncertoplevelse på vores fantastiske spillested, Elværket i Holbæk.


Vi vil løbende følge situationen og informere via vores hjemmeside og Facebookside.

Vi kan stadig kontaktes på telefon og mail.

Pas godt på jer selv og jeres nærmeste – og så glæder vi os til at se jer igen på Elværket i Holbæk.

Samarbejdspartnere