Har du evner som "tekniker"?
I Musikklubben har vi brug for et lille stærkt hold af specialiserede teknikere, der kender alt til Elværkets installationer, opkobling af PA og lys samt kendskab til husets lyd- og lyspult. Det er ikke alle, der kan være med her, men er du en af de få, så venter der spændende udfordringer hos os...

Som med alt andet i Musikklubben, så er vi sammen, fordi vi holder af musikken og det fælles samvær. Som hustekniker får du lejlighed til at gennemgå produktionen/"tech. rider" på forhånd, så du er forberedt på produktionens behov.

Du sørger, i samarbejde med "crew", for at vi er klar til at modtage artistens hold, når de ankommer. Opstilling af podier, monitors, stageboxes, stativer mv. er klar og pulten evt. indstillet med ønsket kanalplan.

Vi sørger naturligvis for oplæring i alle funktioner, inden du "slippes løs" på egen hånd. Hos os får du viden og indsigt i den "tekniske voodoo", som danner rygraden i enhver god koncertoplevelse. Kontakt Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for nærmere info...

Vi sætter pris på hinanden, og det er nok først og fremmest derfor, at så mange gerne vil være med, men som tekniker modtager du også en fribillet for din indsats og inviteres til spændende fester/arrangementer, der ryster os godt sammen!

Og husk så lige:

Du er frivillig, indtil du har sagt "ja"
- derefter er du forpligtet!