Bliv "crew" til koncerter
Er du nysgerrig på koncertproduktion og kan lide at bygge, konstruere og skabe spændende rammer for gode koncertoplevelser? Eller har du mod på at stille op og sikre publikums velfærd under arrangementet? Så er vores "crew" lige noget for dig... Skriv til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og hør nærmere.

Som "crew" møder du ind, når bandets teknikere ankommer med produktionen. Flightcases køres i stilling og pakkes ud, hvorefter scenen bygges op og de utallige mikrofoner, ledninger og stageboxes tilsluttes og efterprøves - er der hul igennem?

Lysproduktionen skal også på plads og lyset fokuseres efter lysfolkenes specifikationer.

Til alle vores koncerter opstilles sikkerhedshegn omkring FOH og scenen, og vi samler et hold, der sørger for at publikum får en god og sikker oplevelse, mens de er hos os.

Vi sætter pris på hinanden, og det er nok først og fremmest derfor, at så mange gerne vil være med, men som crew modtager du også en fribillet for din indsats og inviteres til spændende fester/arrangementer, der ryster os godt sammen! I lighed med alle de øvrige frivillige, så er vi naturligvis stærkt afhængige af den indsats, som leveres, når vi er sammen om at skabe en succes!

Så husk derfor:

 

Du er frivillig, indtil du har sagt "ja"
- derefter er du forpligtet!